Om Frederiksberg
Efter nabokommunernes indlemmelse i København (1901) blev Frederiksberg by helt omsluttet af København og er nu kun uafhængig af Københavns Kommune på det administrative plan. Oprindeligt var byen en selvstændig by adskilt fra hovedstaden. Bydelen har 102.029 indbyggere (2013) og er med et areal på 8,7 km² den tættest befolkede kommune i Danmark.
Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj. I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen. Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting. På angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul".